Heidishæklerier

Heidis Hæklerier – en kreativ blog med passion for hækling

Bag heidishaeklerier

Mit navn er Heidi, jeg er bag bloggen heidishaeklerier.wordpress.com og er fra årgang 1988.Jeg bor i Odense sammen med min forlovede og vores lille hund.

Jeg har altid været vild med at bruge mine hænder til noget kreativt lige siden jeg var barn. Jeg finder ro og går ind i min egen kreative boble når jeg hækler!

Min mormor lærte mig det for mange år siden, men det var først i februar 2016 hækleriet for alvor tog fat, og jeg er blevet helt afhængig – siden har jeg ikke lagt nålen fra mig!

Der er virkelig sket meget i løbet af de 2 år. Fra hæklede klude og oldemorfirkanter, der er uens i størrelsen, til en høj hæklet giraf med ståltråd i benene.
Jeg synes det er sjovt og helt fantastisk, at kunne skabe hæklede ting ud af garn! Alt lige fra huer, klude, tæpper og til bamser.
Men jeg har specielt tabt mit hjerte for amigurumi♥️

Nu er jeg også begyndt at udgive mine egne hækleopskrifter. Jeg har masser af ideer og en lang hækle ‘to do liste’. Jeg er blevet helt bidt af det! Men det tager tid. Men føles mega fedt, at få en ide i hovedet ud til et hæklet resultat. Det er også helt fantastisk at se andres hæklede resultater efter ens opskrift! Det gør mig så glad. 🤗

Jeg bruger meget Instagram som inspirationskilde (i kan finde mig her). Der er så mange inspirerende og kreative mennesker rundt i verdenen!

Jeg har valgt at dele opskriften Frøken Påskelilje med jer. Det er en sød lille forårsbebuder, som passer i et hyacintglas.

Jeg håber I kan lide den😊

Du er meget velkommen til at følge mig på Instagram: @heidis_haeklerier_hwl eller Facebook gruppen: Heidis hæklerier

Tak fordi du læste med  og god hæklelyst! 🤗

 hæklet-påskelilje-3-865x1024 Heidis Hæklerier - en kreativ blog med passion for hækling

Frøken Påskelilje 

Frk. Påskelilje er hæklet i 8/4 bomuldsgarn og er ca. 23 cm høj

Materialer

Forkortelser/forklaringer

  • Omg = omgang
  • Rk = række
  • M = maske
  • MR = magisk ring
  • Fm = fastmaske
  • Km = kædemaske
  • Lm = luftmaske
  • Hstm = halvstangmaske Stm = stangmaske
  • Udt = udtagning (to masker i en)
  • Indt = indtagning (to masker sammen)
  • *-* = gentag hele omgangen rundt
  • (X) = angiver maskeantallet efter endt omgang

Løget 

Med beige

  • Omg 1: 6fmiMR(6)
  • Omg 2: udt x 6 (12)
  • Omg 3: *1 fm, 1 udt* (18)
  • Omg 4: *2 fm, 1 udt* (24)
  • Omg 5: *3 fm, 1 udt* (30)
  • Omg 6: *4 fm, 1 udt* (36)
  • Omg 7: *5 fm, 1 udt* (42)
  • Omg 8: *6 fm, 1 udt* (48)
  • Omg 9: *7 fm, 1 udt* (54)
  • Omg 10 -18: 1 fm i hver m(54)

Øjnene sættes i mellem omg. 16 og 17 med 9 fm imellem øjnene.
Kom godt med fyld i undervejs.

  • Omg 19: *7 fm, 1 indt*(48)
  • Omg 20: 1 fm i hver m (48)
  • Omg 21: *6 fm, 1 indt* (42)
  • Omg 22: 1 fm i hver m (42)
  • Omg 23: *5 fm, 1 indt* (36)
  • Omg 24: 1 fm i hver m (36)
  • Omg 25: *4 fm, 1 indt* (30)
  • Omg 26: 1 fm i hver m (30)
  • Omg 27: *3 fm, 1 indt* (24)
  • Omg 28: 1 fm i hver m (24)
  • Omg 29: *2 fm, 1indt* (18) kom godt med fyld i her inden du hækler videre
  • Omg 30 – 32: omg 1 fm i hver m (18)
  • Omg 33: *1 fm, 1 indt* (12)
  • Omg 34 – 37: 1 fm i hver m (12) Kom godt med fyld i her for sidste gang, inden du hækler videre!
  • Omg 38: (skift til råhvid) *1 fm, 1 fm ned i forrige runde* skiftevis så du ender med at have 12 masker på nålen. (12)
  • Omg 39: *1 indt, 4 fm* (10)
  • Omg 40 – 42: 1 fm i hver m (10)
  • Omg 43: (skift til grøn) *1 fm ned i forrige runde, 1 fm i denne runde* (10) Se billede længere nede på denne side.
  • Omg 44 – 65: 1 fm i hver m (10)

Kom nu de 6 piberensere samlet ned i stilken. Drej dem forsigtigt i, indtil de sidder godt nede i løget. Klip nu overskydende længde af piberenserne, så du kan få lukket af.

  • Omg 66: 5 indt. Og hæft.

hæklet-påskelilje-8-300x300 Heidis Hæklerier - en kreativ blog med passion for hækling hæklet-påskelilje-9-300x300 Heidis Hæklerier - en kreativ blog med passion for hækling

Påskeliljeblomst (Lysegul)

Med lysegul

Kronblade (6 stk) (vend hver rk med 1 lm)

Slå 2 lm op

  • Rk 1: (3 fm i den første lm)
  • Rk 2: 1 udt, 1 fm, 1 udt(5)
  • Rk 3: 1 udt, 3 fm, 1 udt(7)
  • Rk 4: 3 fm, 1 udt, 3 fm(8)
  • Rk 5 – 6: 8 fm (8)
  • Rk: 7: 3 fm, 1 indt, 3 fm (7)
  • Rk 8: 3 fm, 1 indt, 2 fm (6)
  • Rk 9: 2 fm, 1 indt, 2 fm (5)
  • Rk 10: 1 fm, 1 indt, 2 fm (4)
  • Rk 11: 1 fm, 1 indt, 1 fm (3)
  • Rk 12: rk 1 fm, 1 indt (2)
  • Rk 13: 1 indt og 1 lm

Hækl fm hele vejen rundt om kronbladet og hæft.

Blomsterhoved

Med mørkegul

  • Omg 1: 6 fm i en mr (6)
  • Omg 2: *2 fm i hver m* (12)
  • Omg 3: *1 udt, 3 fm* (15)
  • Omg 4 – 9: 1 fm i hver m (15)
  • Omg 10: *5 stm i en m, 1 fm* spring den sidste m over og afslut med en km i den første m. (7 buer)

Hæft ender.

Bagknop

Med lysegul

  • Omg 1: 6 fm i en mr
  • Omg 2: *1 udt i hver m* (12)
  • Omg 3: *1 fm, 1 udt* (18)
  • Omg 4 – 5: 1 fm i hver m (18)
  • Omg 6: *2 fm, 1 udt* (24)
  • Omg 7 – 8: 1 fm i hver m (24)
  • Omg 9: *3 fm, 1 udt* (30)

Afslut med en km og efterlad en lang snor til at sy knoppen fast på kronbladene.

hæklet-påskelilje-7-300x300 Heidis Hæklerier - en kreativ blog med passion for hækling

Blade (grøn)

Blad nr. 1

Slå 21 lm op. Start i 3 lm fra nålen.
18 hstm, 3 stm i sidste m,
Fortsæt langs den anden side af lm-kæden, 18 hstm og afslut med en km, klip garnet af så der nok til montering senere.

Blad nr. 2

Slå 27 lm op . Start i 3 lm fra nålen.
24 hstm, 3 stm i sidste m, fortsæt langs den anden side af lm-kæden, 24 hstm og afslut med en km, klip garnet af så der er nok til montering senere.

Montering

Blomst

  •  Monter først 3 kronblade på blomsterhovedet imellem omg 2 og 3. Se billede. Sy derefter de 3 sidste kronblade forskudt for de første.

hæklet-påskelilje-5-300x300 Heidis Hæklerier - en kreativ blog med passion for hækling hæklet-påskelilje-4-300x300 Heidis Hæklerier - en kreativ blog med passion for hækling

Bagknop.
  • Sy den på kronbladene imellem omg 3 og 4. Vent med at lukke hullet helt. Kom lidt fyld i.
  • Sy løgets spids med ind og hæft.

hæklet-påskelilje-2-300x300 Heidis Hæklerier - en kreativ blog med passion for hækling hæklet-påskelilje-257x300 Heidis Hæklerier - en kreativ blog med passion for hækling

Bladene

  • Klip et stykke ståltråd til i passende længde til hvert blad.
  • Kom derefter ståltråden skiftevis frem og tilbage imellem lm langs midten af bladet
  • Monter et blad på hver side af løget ved omg. 44 (hvor den grønne farve starter)
  • Sy bladet på stilken i de første 3 fm fra bunden af bladet, stik nålen igennem til den anden side og gør det samme her.
  • Hæft.

hæklet-påskelilje-6-300x300 Heidis Hæklerier - en kreativ blog med passion for hækling hæklet-påskelilje-10-300x300 Heidis Hæklerier - en kreativ blog med passion for hækling

Løgets rødder

Klip nogle tråde til løgets bund i ca. 15 cm længde. Monter dem i bunden af løget i runde 2, 3 og 5 med 1-2 fm imellem, alt efter hvor mange rødder man synes den skal have. Sæt hæklenålen ind i masken, læg snoren dobbelt, hiv den med igennem og træk begge snore igennem løkken.

  • Sy munden på fra omg 10-11 formet som et V.
  • Kom lidt rouge på kinderne, dup med en blød pensel.

Din frøken påskelilje er nu færdig og klar til at pynte på bordet !

hæklet-påskelilje-14-1024x1024 Heidis Hæklerier - en kreativ blog med passion for hækling hæklet-påskelilje-13-929x1024 Heidis Hæklerier - en kreativ blog med passion for hækling hæklet-påskelilje-12-999x1024 Heidis Hæklerier - en kreativ blog med passion for hækling

Du kan finde originalen her – sammen med flere skønne hæklerier

Har du nogen spørgsmål, kommentarer eller rettelser, er du velkommen til at skrive på til min mail: heidishaeklerier@gmail.com

Jeg vil rigtig gerne se dit færdige resultat, så du må meget gerne tagge mig på Instagram @heidis_haeklerier_hwl og benytte #frøkenpåskelilje
Link også gerne til min blog: heidishaeklerier.wordpress.com/

TAK 😊

 

Dette indlæg indeholder affiliate links. Disse er med til at betale omkostningerne og vedligeholde siden og sikre så flere gratis opskrifter.

Tak fordi du støtter 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *