Lille kålorme rangle

Jeg har længe haft lyst til at give kugleranglen et lidt mere nuttet udtryk.

Jeg har lavet en del af dem, men de passer faktisk ikke rigtig ind med det jeg ellers laver.

Så nu lykkedes det at få en mere bygrarup-agtig udgave 🙂

Farvevalget gælder bare om at være kreativ. Har du prøvet Hobbii’s nye Rainbow garn? Her er 60 farver, så du kan bare give dig i kast med nye kombinationer 🙂

Håber i er ligeså vilde med dem som jeg er.

Du skal bruger

Forkortelser

  • Maske (m)
  • Magiring (mr)
  • Luftmaske (lm)
  • Fastmaske (fm)
  • Kædemaske (km)

Opskrift

** Betyder der fortsættes på samme måde runden ud.

(tal) Viser hvor mange masker du skal have efter endt omgang.

Kugler til Krop (5 stk)

Alle 5 kugler hækler på denne måde. Raslekuglen fylder i en af kuglerne sammen med fiberfyldet. Dog IKKE i hovedet.

  • Omg 1: 6 fm i en mr – stram til (6)
  • Omg 2: *2 fm i hver m* (12)
  • Omg 3: *1 fm, 2 fm i næste m* (18)
  • Omg 4: *2 fm, 2 fm i næste m* (24)
  • Omg 5: *3 fm, 2 fm i næste m* (30)
  • Omg 6 – 10: *1 fm i hver m* (30)
  • Omg 11: *3 fm, 2 m sammen* (24)
  • Omg 12: *2 fm, 2 m sammen* (18) fyld med fiberfyld
  • Omg 13: *1 fm, 2 m sammen* (12)
  • Omg 14: *2 m sammen* (6)

Hæft og bryd garnet  

Øjne (2 stk)

Start med sort garn

  • Omg 1: 5 fm i en mr – stram til (5)
  • Omg 2: *2 fm i hver m* (10) Skift til hvidt garn
  • Omg 3: *1 fm, 2 fm i næste m* (15) Afslut med 1 km

Bryd garnet med nok garn til montering og glimt i øjet.

Montering

Snøren føres gennem alle kugler og perler 2 gange, stram godt til og bind et råbåndsknob (meget simpelt, se video her) stram godt og sy enderne igennem en kugle eller to og brud snørren

Sy øjnene på og sy glimt i øjet

Dette indlæg indeholder affiliate links. Disse er med til at betale omkostningerne og vedligeholde siden og sikre så flere gratis opskrifter.

Tak fordi du støtter 🙂

No Comments

Leave a Comment