hæklet vaskeklud

Hækleopskrift – Vaskeklud

I går afsluttede vi andet hæklekursus, og en af favoritterne har været en type hæklet vaskeklud, som en af de kreative folk, der kommer i Værkstedet står bag. Derfor har jeg fået lov at nedskrive opskriften.

De er ret hyggelige og hurtige at lave. Og så passer de altså ret godt sammen med de flotte ting man kan stille på sit badeværelse.

Jeg har en skummel plan om at prøve mønsteret i en hue 🙂

 

Hæklet vaskeklud til badeværelset og baby badet

Hvad ville i bruge kluden til?

Har lidt tænkt de både kunne være søde som advendtsgave, en del af barselspakke eller værtindegave.

 

Du kan eventuelt kigge nærmere på andre barselsgaver jeg har lavet. som den her eller denne her.

Måske kunne den mixes ind her.

 

Jeg må indrømme at der nok bliver lidt stille den næste tid 🙂 Læser eksamen. Men tjekker ind fra tid til anden.

Kryds fingre for mig 😀

Du skal bruge

Forkortelser

  • Maske (m)
  • Luftmaske (lm)
  • Kædemaske (km)
  • Fastmaske (fm)
  • Stangmaske (stm)

Opskrift

** Betyder der fortsættes på samme måde runden ud.

(tal) Viser hvor mange masker du skal have efter endt omgang.

Rk: der vendes og hækles tilbage

Omg: der hækles rundt

  • Rk 1: 36 lm (36) vend med 2 lm
  • Rk 2: *1 stm* (36) slut med 1 km i første stm, der hækles rundt herfra

Mønsteret er lavet i et parallelt ananas mønster i stm. Der skal være 18 ananaser i hver omgang

  • Omg 1: Start med 2 lm, *4 halvfærdige stm (så der er 5 m på nålen, træk igennem alle 5) 1 lm,spring 1 m* afslut med 1 km
  • Omg 2 – 15: Start med 2 lm, over hver ananas = *4 halvfærdige stm (så der er 5 m på nålen, træk igennem alle 5) 1 lm* afslut med 1 km

 

Fremgang ses på billedet under

IMG_20171113_135601-1024x1024 Hækleopskrift - Vaskeklud

 

Vi går nu tilbage til at hækle frem og tilbage for at lave en kant. Kluden lægges fladt og der hækles igennem 2 m af gangen

  • Rk 1: Start med 1 lm, hækl derefter 1 fm i hver m hele vejen ned til enden (18)
  • Rk 2: 1 km i hver m (18)

Brud og hæft

Hank

Laves i toppen af kluden, start i den ene side ved det lille indhak, hækl 12 lm, slut med 1 fm i den anden side af indhakket.

Hæft efter og du er klar til brug 🙂

 

Dette indlæg indeholder affiliate links. Disse er med til at betale omkostningerne og vedligeholde siden og sikre så flere gratis opskrifter.

11 Comments

Join the discussion and tell us your opinion.

Anja Andersenreply
november 29, 2017 at 2:45 pm

De bobler man laver, er de forskudt eller i den forrige boble? 🙂

adminreply
november 29, 2017 at 3:49 pm
– In reply to: Anja Andersen

De er i den forrige 🙂 de er parallelle, men kommer til at se forskudte ud da der hækles i spiral 😉

R. Bækreply
juni 19, 2019 at 10:37 am

Hvad er en halvfærdig stangmaske?? Der står der skal være 6 masker på nålen men jeg kan kun få 5, det er også 5der er vist på billedet.

Louisereply
april 11, 2020 at 8:54 am
– In reply to: R. Bæk

Undskyld 🙂

Kan se der var en fejl. Det er 4 halvfærdige, så har du 5 masker på nålen.
Det er rettet

Når du laver halvfærdige stangmasker trækker du kun igennem én gang, hvorefter du i stedet for at trække igennem anden gang, bare går igang med at hækle næste stangmaske 🙂

Håber det giver mening

Michellereply
april 14, 2020 at 9:56 am

Er det ikke muligt man kan lave den større? jeg kan ikke ha min hånd inde i den?

Louisereply
april 14, 2020 at 5:11 pm
– In reply to: Michelle

Det er det bestemt 🙂 så starter du bare med mere end 36 masker 🙂 det skal bare være deleligt med 2

Anjareply
april 3, 2021 at 10:50 am

Hvad menes med hækles rundt herfra ?

Louisereply
august 11, 2021 at 2:54 pm
– In reply to: Anja

Der menes at nu skal arbejdet ikke vendes. Der afsluttes bare med en kædemaske, laves luftmaftmasker og fortsættes rundt på samme måde

Anjareply
april 3, 2021 at 10:58 am

Og lige et spørgsmål mere. RK 2 lav km i første stm, vendes hækletøjet eller ?

Louisereply
august 11, 2021 at 2:54 pm
– In reply to: Anja

Nej det vendes ikke 🙂

Michellereply
april 17, 2021 at 8:48 am

Er det ikke samme mønster som Bobbel mønster?

Leave a reply