DIY opslagstavle

DIY Opslagstavle – Hold styr på de kreative projekter

Jeg har længe haft et par gamle opslagstavler stående, uden helt at vide, hvad de skulle bruges til, og hvor.

I sidste uge klagede Magnus lidt over, at han ikke kunne hænge et lille billede op. Og vi har tidligere haft problemer med, at plakater faldt ned, men at væggene alligevel vat lidt for hårde til tegnestifter.

Og når jeg nu var i gang, var det jo oplagt, at få lavet et board til kontoret.

Jeg har egentligt en to do app, til at holde øje med kreative projekter og idéer, men jeg synes det er væk fra min bevidsthed, og jeg husker sjældent at rette og kigge.

På arbejde har vi det der hedder et Scrum Board, og det har jeg valgt at hive med ind i mit kreative liv nu.

Og gud, hvor er jeg vild med hvor synligt det bliver.

Det har været super billigt og let, at trylle mit board frem (ja jeg havde det hele i gemmerne)

Jeg har skrevet lidt ned om, hvad jeg har brugt for at lave den.

Opslagstavle DIY (80 x 90 cm)

Fremgang

  • Skær pladen til (du kan lave den større hvis du ønsker, men HUSK at købe mere stof, så det matcher 🙂 )
  • Stryg stoffet grundigt (mit har ligget så længe, at det ikke kunne blive helt fladt 😀)
  • Sæt stoffet fast om pladen med tegnestifter – sørg for at det er spændt godt ud.
  • Når du er tilfreds med udseendet med tegnestifterne, kan du klipse det fast med klipsemaskinen
  • Fold hjørnerne til sidst og klips

opslagstavle-hjørne-1024x768 DIY Opslagstavle - Hold styr på de kreative projekter

  • Stræk elastikbåndet ret meget ud og mål, hvor lang den skal være på pladen
  • Læg elastikken dobbelt og klip til den mængde kolonner du ønsker
  • Bind elastikkerne og sæt omkring pladen

opslagstavle-knude-1024x768 DIY Opslagstavle - Hold styr på de kreative projekter

  • Flyt elastikkerne på plads, så de sidder som du ønsker

Jeg har bare banket min opslagstavle op, med et tyndt søm i hvert hjørne.

Share your thoughts