hæklet dukke

Lavendelby, en hæklet dukke og et projekt

Jeg har netop indskrevet det aller sidste op opskriften til en hæklet dukke, nemlig Blomsterpigen Alma. Så nu er hun klar til at en flok testere kan gå i gang.

Men jeg har sådan lyst til at fortælle jeg lidt mere om projektet og baggrunden.

Lavendelby virker måske som en ny spirende idé, men faktisk er det over et år siden, jeg hæklede den første dukke. Min demo dukke – herhjemme kendt som Anton, Bertrams dukke.

Og netop Bertram er motivationen og motoren bag projektet.

Bertram er født med nedsat hørelse på det ene øre, og er døv på det andet.

for ca 1.5 år siden fik vi det fantastiske tilbud, at Bertram kunne blive opereret på det døve øre, så han fik hørelse med Cochlear Implants. Det var ikke rigtig en svær beslutning. Vi ved, at Bertram med tiden nok bliver døv på det andet øre, og frygten for, at stå med en dreng i måske skolealderen, der ikke kunne høre noget, før han var opereret og sat i gang, har fyldt ret meget.

Anton-og-Bertram-592x1024 Lavendelby, en hæklet dukke og et projekt
Bertram sammen med Anton – demodukken

Rolleleg og sprogudvikling gennem en hæklet dukke

Sammen med operationen fulgte et 3-årigt AVT forløb, der lettest kan beskrives som intensiv sprogtræning.

AVT har åbnede mine øjne for, hvor meget sprog vi fylder i vores unger hver dag, og gav os på samme tid nogle helt konkrete redskaber til, på bedste vis, at styrke sprogudviklingen.

Bertram har en kæmpe interesse for rolleleg, både i køkken, doktor og ikke mindst familie, altså putning og pleje af dykker og bamser.

Den interesse har åbnet for et hav af gode samtaler, og mulighed for let at snakke en masse hverdagssprog.

Her opstod min idé til dukke-projektet.

Jeg ville lave en stor dukke, der havde de mest basale kropsdele, tøj og tilbehør.

På den måde kunne den bruges til at snakke om, hvor kropsdelene var, hvilket tøj man har på hvor og relationer mellem vejr og tøj, og meget meget mere.

På samme tid fik jeg en idé om, at det kunne være sjovt, at samle dukkerne og deres tøj i en stor bog.

Men i løbet af noget tid måtte jeg sande, at med unger, job og AVT-forløb, efterlod det ikke tid til projektet.

Jeg var noget træt af min erkendelse, og min halvfærdige dukke endelige dukke blev lagt på is.

Lavendelby bliver til

I sommers havde jeg så en fed sparring med min søde blogger-vendinde Louise, og jeg fik pludselig tusind ideer til, hvordan projektet OGSÅ kunne have set ud.

Jeg besluttede at dreje projektet, så det matchede familielivet, og lave én dukke med tøj og tilbehør færdig af gangen.

Den seneste tid har jeg arbejdet på dukken, når tiden tillod det, og nu er Alma færdig.

I er min inspiration – og tak for det

Men når jeg kigger rent historisk på mine opskrifter, så er det ofte jeres input, der har gjort det store udslag.

De fede detaljer kommer ofte af en kommentar eller et ønske om noget specielt i har.

Og uden jer, var mine designs knap så fede.

Derfor har jeg valgt at inddrage jer allerede nu. Inden jeg ved, hvem de andre beboere i Lavendelby er, hvilket tilbehør eller tøj de har, er skarp på deres personlighed, eller hvor, hvordan eller i hvilket format projektet kommer ud i.

Alle disse ting håber jeg på jeres input og feedback på.

Jeg glæder mig til en fed, kreativ og fri proces. Der ikke kan blive andet end inspirerende.

Jeg håber i vil nyde den sammen med mig.

Og vil nyder Lavendelbys indbyggere ligeså meget, som det ligner Bertram kommer til.

Blomsterpigen-Alma-1024x927 Lavendelby, en hæklet dukke og et projekt

1 Comment

Join the discussion and tell us your opinion.

Nannareply
juli 10, 2020 at 1:14 pm

Hvor er den fin, er der en opskrift som man kan købe?

Leave a reply