Påske-hygge med garnrester og ungerne.
Det er påskeferie, og her betyder der, at der er tre unger hjemme.
Jeg har et mål, der hedder, at vi skal gå mere op i påsken end vi gør. Og indtil videre må det siges at gå ret godt.
Der er pyntet op, lavet gækkebreve, sået karse, og jeg har været ved at hækle pynt til grenene.
I dag kom Magnus hjem fra bedstemor og bedstefar, med smukt påskepynt til ruden.
Kreativ påskeferie
Jeg har et vildt garnlager… Ja. Det kommer jeg nok ikke udenom.
Men ved siden af, har jeg også en hel del akryl-rester. Så nu skulle der ryddet lidt op i gemmerne.
Min søde veninde og hendes drenge kom forbi med Pom-pom-makers (som jeg grinede vældigt af i starten).
Hvad er der nu galt med pap og gaffel?
Men inden dagen var omme, måtte jeg jo erkende, at det faktisk gjorde det hele lidt lettere.
Jeg er stadig fan af mini pom-pommer, som jeg laver på gaflen, men de store er bare søde på hylden.
Kreativ med pom-pommer
Vi fik klaret vores påske-hygge uden de vilde indkøb. Vi snakkede lidt om man burde investere i øjne til pålimning, men jeg blev ret tilfreds med vores tegnede øjne.
Vi har brugt:
- Garnrester og lidt gul bomuld
- Hvis i ikke ligger inde med garn-rester, kan jeg anbefale Mayflowers Hit-Ta-Too
- Karton
- Grå, sand, mørk orange, hvid
- Sort tusch (Du kan finde et sæt tuscher her)
- Limpistol
- Limstift
- Pompom maker
- Gaffel (Fremgangen til de små pompomer kan ses her)
- Børnesakse
- Saks (en ordenlig en til at klippe pompommer)
Vi har freestylet udklipning.
Et tip med øre og øjne… Læg kartonet dobbelt, så du klipper begge på en gang, så bliver de symetriske.
Brug limstiften til at lime øjne og øre på, og limpistolen til at lime på pompomen.
Andre kreative indslag
Jeg har kraftigt overvejet at få bestilt fjer.
Jeg har nemlig set Anja Tackas har de sødeste kyllinger i hendes App ‘Det Perler’
Så jeg håber Magnus kan lokkes til at lege med perler senere på ugen.
Vil du læse mere om andre påskerier og påske-hækling, så læs mere her
I får lige ét billede mere af vores påskedyr 🙂
Dette indlæg indeholder affiliate links. Disse er med til at betale omkostningerne og vedligeholde siden og sikre så flere gratis opskrifter.
Tak fordi du støtter 🙂