Endnu en barselsgave
Der er virkelig langt imellem jeg får lov at lave baby hæklerier i de lyserøde farver, men endelig fik jeg lov til at lege lidt i pigefarverne.
farverne her blev afdæmpede i pudder, mørk gammelrosa, grå og natur.
Jeg har gået ret meget op i at komme hele vejen rundt. Dvs. både noget at nusse med, lege med, kigge på og have på.
Baby hæklerier – Gaven indeholder
Jeg fik endnu engang lov at hygge med disse smukke futter, de er super lette at gå til og sidder godt på en babyfod. Jeg har tidligere lavet dem i blå. Her er de hæklet i 2 tråde Drops Cotton Merino på nål 4.0. Opskriften kan købes her.
Nussekluden er også i min optik en fin baby gave, den er de fleste babyer ret vilde med. Jeg har brugt pudder, mørk gammelrosa, grå og natur. Opskriften findes her.
Goplen er tiltænkt enten barnevogn eller et aktivitets-stativ, der er i al fald en raslekugle i, og armene bringer altid lykke. Jeg har igen benyttet pudder, mørk gammelrosa, grå og natur. Opskriften finder her
Bamseranglen er god i en babyhånd, og ørene er gode at bide i. Jeg har igen brugt den pudder. Opskriften findes her.
Dette indlæg indeholder affiliate links. Disse er med til at betale omkostningerne og vedligeholde siden og sikre så flere gratis opskrifter.