Hæklet påskehare

Hækleopskrift – Påskehare

Påsken nærmer sig. Skal du lave en sød hæklet påskehare

Det er helt klart en højtid, jeg aldrig har formået at gøre så meget ud af, som jeg gerne ville. Vi finder altid påskeæg og hygger, men i år skal der også pyntes.

Jeg håber ungerne er med på at male æg den kommende tid, og kva mine hæklekurser har jeg også fået hæklet en del pynt til grene 🙂

 

Jeg stødte på denne søde hare på instagram-profilen @mama_lot, som jeg måtte lave, jeg har fået lov, at lægge opskriften her på bloggen til jer – i lettere modificeret udgave.

Jeg håber i er ligeså vilde med dem som jeg er. De er super hurtige at gå til.

 

Hæklet påskehare

Du skal bruge

Forkortelser

  • Maske (m)
  • Magiring (mr)
  • Luftmaske (lm)
  • Kædemaske (km)
  • Fastmaske (fm)
  • Halvstangmaske (hstm)
  • Stangmaske (stm)

Opskrift

** Betyder der fortsættes på samme måde runden ud.

(tal) Viser hvor mange masker du skal have efter endt omgang.

Opskrift

Hoved

Start med en mr med 2 lm og 12 stm – afslut med 1 km i første m og bryd garnet

Krop

Start med en mr med 2 lm og 15 stm – afslut med 1 km i første m

Næste omgang:

  • 1 fm, 2 stm i de 11 næste m, 1 fm – nu skal der hækles videre i ringen fra hovedet. 2 fm i de næste 3 m, 1 fm, 7 lm, i anden m fra nålen, 1 km, 1 hstm, 2 stm, 1 hstm, 1 km, 1 fm i samme m som før, 3 stm i næste m, 1 fm, 7 lm, i anden m fra nålen, 1 km, 1 hstm, 2 stm, 1 hstm, 1 km, 1 fm i samme m som før, 2 stm i de næste 3 m, 1 km ned i den første fm i kroppen

Hæft og sy hovedet på kroppen

Påskepynt-1024x683 Hækleopskrift - Påskehare

Mangler du mere inspiration? Læs lidt her om hvilke andre lette gratis opskrifter jeg pryder mine grene med

Dette indlæg indeholder affiliate links. Disse er med til at betale omkostningerne og vedligeholde siden og sikre så flere gratis opskrifter.

Tak fordi du støtter 🙂

Share your thoughts