Hæklet Lakridskonfekt – De runde
Uuh der har været stille længe.. FOR længe.
Min blog er ret afhængig af min passion for at designe opskrifter, og den har der simpelthen ikke været. Gang i det sidste lille år.
Vi købte hus sidste sommer og brugte efteråret på renovation. Vi er vidst kun i mål med det grove. Lige nu er vi i gang med min ynglingsdel… Detaljer. Så det er lige nu det er fedt.
Desuden har jeg været så heldig at sidde i et job, der tilfredsstiller mig optimalt og gør at jeg ofte vælger arbejde fremfor hæklenålen i de sene aftentimer) luksus problem.. I know 🙈)
Men jeg må sgu indrømme jeg savner de kreative, sociale aspekter jeg plejer at have, så håber på mere af det overskud jeg føler pt.
På det sidste er tiden gået med legemad og andet til legekøkkenet, så det kommer til at præge den næste tid 😊
Jeg har leget med lakridskonfekt. Det er en af favoritterne i specielt vores ældstegulds fredagsguf.
Det er et lille hurtigt projekt, som du nok kan klare på en 30 min når du har lavet den første 🙂
Reklamelinks i indholdet for Rito – disse er markeret med *
Hvad skal jeg bruge
- Hæklenål 3.0*
- Nål til at hæfte ender*
- 8/4 Bomuldsgarn – Sort*
- 8/4 Bomuldsgarn – Gul* – (eller gammelrosa*)
Forkortelser
- Maske (m)
- Magisk ring
- Luftmaske (lm)
- Kædemaske (km)
- Halvstangmaske (hstm)
Opskrift
Hver omgang afsluttes med en km for at slutte cirklen, og hver omgang startes med en lm for at komme i den rigtige højde til næste række
De ydre cirkler (2 stk)
Start med sort
Omg 1: 9 hstm i en mr (9) – Skift til gul
Omg 2: *2 hstm i hver m* (18)
Den ene af cirklerne brydes med nok garn til momtering
Indre cirkler
Med gul
Omg 1: 9 hstm i en mr (9)
Omg 2: *2 hstm i hver m* (18)
Bryd og hæft ender
Montering
Step 1: Hæft ender på 3 af cirkler – Den sidste skal bruges til montering.
Step 2: Læg alle 4 cirkler ovenpå hinanden – sørg for de 2 med sort er i enderne og retsiden er ud ad
Step 3: Sy igennem maskerne på alle 4 cirker – sørg for ikke at trække for hårdt. De skal ikke gerne holde formen
Sådan skal de 3 cirkler se ud inden de syes sammen
Sy igennem de 3 cirkler således
Der kommer flere små opskrifter på vores lakridskonfekt 😀