Hæklet Scrunchie
I sidste uge var jeg nede og kigge efter nogle gode scrunchies, men jeg kunne ikke finde nogen i den rigtige fsrve.
Men så slog det mig.. Jeg har nok garn i de fleste farver jeg også har tøj i, så jeg måtte kunne lave en.
Derfor har jeg lavet en simpel hæklet elastik.
Jeg har hæklet den i Rito’s nye bomuldsgarn Infinity Heart Lotus, som jeg er svært imponeret over hvor blødt er.
Jeg glæder mig til at lege videre med det
Reklamelinks i indholdet for Rito – disse er markeret med *
Hvad skal jeg bruge
- Hæklenål 3.0*
- Nål til at hæfte ender*
- Elastik i god kvalitet
- 8/4 Bomuldsgarn i ønsket farve*
Forkortelser
- Maske (m)
- Luftmaske (lm)
- Kædemaske (km)
- Fastmaske (fm)
Opskrift
(*) Betyder at der fortsættes på samme måde runden ud, eller så længe der er masker til det
Opskriften hækles i spiral efter første omgang
Start med 81 lm – Lav en kædemaske i den første lm så du får en lukket cirkel
Vær sikker på luftmaskerne ikke er snoede
Omg 1: *1 fm, spring 1 m, 1 lm* (80)
Omg 2: 1 fm under første lm bue, *1 lm, 1 fm under næste lm-bue* (80)
Fortsæt med *1 lm, 1 fm under næste lm-bue* til der er 20 antal rækker
Montering
Fold arbejdet omkring elastikken og hækl sammen igennem både den første lm række og den sidste i arbejdet med 1 fm i hver maske
Hæft ende og vend sammenhæklingen ind mod elastikken
Hvis du vil have en bredere scrunchie hækles flere rækker inden sammenhækling